Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Stormarkskolen
Mobil menu

Værdigrundlag og antimobbestrategi

Med fokus på trivsel, udvikling og læring

Stormarkskolens motto er, at børn, unge og voksne går fløjtende til og fra skole. Stormarkskolen har fokus på trivsel, udvikling og læring gennem medarbejdernes høje faglighed. Vi tager udgangspunkt i den enkelte i fællesskabet. Vi ønsker eleverne skal blive så dygtige som muligt i et trygt fællesskab, hvor vi anerkender hinandens forskelligheder og evner. Stormarkskolen skaber gode vilkår og betingelser for udvikling fagligt såvel som socialt. Vi har et sundt og konstruktivt forældresamarbejde og en høj grad af elevinvolvering.

Stormarkskolen er en skole i bevægelse.  Som del af en foranderlig verden vægter vi dynamik og udfoldelse på både elevniveau og medarbejderniveau. Vi inddrager bevægelse i undervisningen, da der er evidens for at leg og bevægelse skaber et positivt livssyn og stimulerer evnen til læring. Vi prioriterer, at ledelse og medarbejdere hele tiden udvikler sig fagligt såvel som fagpersonligt.

VÆRDIER

Vores grundværdier, der afspejles i vores adfærd er:

  • Åbenhed - vi siger tingene højt
  • Tillid - vi stoler på hinanden
  • Nysgerrighed - vi har lyst til at lære og blive klogere på hinanden og verden